BOKSERNES PROTEKTOR

 

Brian Mathiasen


En barndom fyldt med ubehagelige episoder har gjort den professionelle århusianske boksetræner, Brian Mathiasen, til en sand menneskekender, en evne han udnytter i sin daglige træning.

Af Jan La Cour Cayenne



I mere end halvandet år har 36-årige Brian Mathiasen været selvstændig professionel boksetræner, og han er i dag manden bag navne som Allan Vester, Anita Christensen, begge i stald hos promotor Anders Vester, og måske landets mest talentfulde navn i bar overkrop, Ahmed Kaddour, der er tilknyttet promotor Gert Bo Jacobsen. Brian Mathiasen har indrettet et boksestudium i fitnesscentret FinForm i Viby, hvor han også træner et motionisthold på 24, og ventelisten er lang. Generelt mener han ikke, at bokserne altid tager træningen alvorligt. Det forstår han ikke, da det trods alt er karrieren, der står på spil. Men ved siden af at stille krav til træningsindsatsen, lægger Brian Mathiasen stor vægt på den menneskelige side. Han føler et stort ansvar for bokserne og betragter sig selv som en slags protektor. "Jeg mener, at det er vigtigt at have et godt forhold til bokserne. Træneren og bokseren skal helst svinge sammen. Det kommer begge parter længst med, viser mine erfaringer."

Ord fra hjertet
Boksetræneren fra Viby vil gøre alt for sine boksere. Ingen tvivl om at disse ord kommer fra hjertet. Brian Mathiasen har prøvet boksningens op- og nedture på egen krop, selv om det var fodbolden, han dyrkede mest. Bl.a. i klubben ASA, hvor han i øvrigt traf Stig Tøfting, der i dag er en af hans nærmeste venner. Han begyndte som bokser i Aarhus Athlet Klub i 1982, og kun 12 kampe senere blev han jysk mester. Det blev til gengæld også hans sidste kamp som aktiv. Ikke mindst fem operationer i højre knæ satte en stopper for en videre karriere. To af dem var større indgreb med indsættelse af kunstig korsbånd og ledbånd. Tilværelsen som professionel boksetræner har aldrig været en drøm for Brian Mathiasen. Han er stadig medlem af havnearbejdernes fagforening for at holde en gammel familietradition i hævd. Hans farfar, far, faderens tre brødre og to fætre har alle arbejdet på Århus havn. "Jeg har ikke været dernede i syv år, men det er rart at have noget at falde tilbage på. Og det kan hurtigt blive aktuelt, da jeg ikke længere er boksetræner på fuldtid. Både Allan Vester og Anita Christensen har begge været meget skadet og derfor ikke haft så mange kampe, så træningsmængden er gået tilsvarende ned," fortæller Brian Mathiasen. Efter en årrække som dørmand og bestyrer på flere restauranter i Århus midtby blev Brian Mathiasen hentet ind i folden hos promotor Anders Vester i maj 1999. Han hjalp til i promotorens opstartsfase med stævne-arrangementer, men det stod hurtigt klart, at han som træner var parat til at indlede et samarbejde med Allan Vester. I dag er Brian Mathiasen ansat på samme vilkår som Anders Vesters øvrige trænere, det vil sige med et beløb for at føre promotorens boksere op fra kamp til kamp. Til gengæld får han en fast indtjening for træningen af Kaddour.

Familie i opløsning
Når Brian Mathiasen i sin daglige træning tager meget hensyn til boksernes menneskelige sider, hænger det sammen med hans egen barndom. Som 13-årig oplevede han sin nærmeste familie gå i total opløsning. Morfaderens død vendte op og ned på drengens dagligdag. Moderen begyndte at drikke. Utroskab og slagsmål i hjemmet fulgte med, og forældrenes skilsmisse var uundgåelig.

En bitter mand 
"Der kunne gå uger og mange gange en hel måned, hvor jeg ikke så min mor. På et tidspunkt begyndte hun at slæbe min to år ældre søster med på værtshus, og jeg stod mere og mere alene. Jeg fik ganske vist 50 kr. hver fredag i lommepenge, men det endte hurtigt med, at jeg skulle bruge dem på mad. Ellers fik jeg ikke noget," erindrer Brian Mathiasen. Ensomheden bragte ham sammen med andre jævnaldrende og lidt ældre drenge, der i dag enten er kriminelle, narkomaner eller bevæger sig i rockerkredse. "Jeg priser mig lykkelig for, at jeg holdt stand og gik hjem, når de andre gik på indbrud. I lejligheden fandt jeg ofte min far, der trods skilsmissen blev ved at komme. Han var en bitter mand, og det kan jeg godt forstå i dag," siger den århusianske boksetræner, der tit måtte hente sin mor hjem fra byens værtshuse.

Drukfester
Han fortæller også historien om søsterens to børn, som han fik i familiepleje, fordi hun på grund af druk ikke var i stand til at passe dem. Om flere tilfælde hvor han måtte hente børnene i vuggestuen eller hos en barnepige, fordi søsteren aldrig dukkede op. Om drukfester hvor han foran de grædende børn smed alkohol vennerne ud af søsterens lejlighed. To gange i sit unge liv har Brian Mathiasen følt en kolossal lettelse. Første gang da moderen døde efter 10 års konstant alkoholforbrug og anden gang, da søsterens børn, Jeanett og Ronni, der i dag er 16 og 14 år, var sikkert anbragt i familiepleje. Dagligdagens mange bekymringer og spekulationer sendte i 1986 Brian Mathiasen til fuld tælling. "Jeg vågnede en dag op i min lejlighed på Frederiksbjerg for at opdage, at jeg ikke kunne tale rent. Jeg snublede over ordene og blev pludselig følelsesløs i fingrene og den ene side af hovedet. Det var meget ubehageligt. På sygehuset troede lægerne, at der var tale om en hjerneblødning eller blodprop, men diagnosen kom til at lyde på nerver og stress." Først efter denne hændelse fik han et nært forhold til faderen, der hjalp ham over den svære tid efter sygdommen. Faderen døde i år, men han nåede trods alt at få ni gode år sammen med en ny kæreste. Det priser Brian Mathiasen sig i dag lykkelig for. Søsteren har han ingen kontakt til. For som han siger, de har intet til fælles. Men børnene får han ofte besøg af. "Alkohol er roden til alt ondt og min værste fjende," tilføjer Brian Mathiasen, der for et par år siden fik talt ud med en psykolog. "De negative oplevelser i barndommen har gjort mig til en bedre menneskekender. Mentalt er jeg også blevet stærk. Langvarige parforhold har jeg ikke haft mange af. Jeg tør ikke give mig hen til en person af frygt for igen at blive svigtet. Men jeg stoler på og respekterer alle uanset type, religion og køn, indtil det modsatte er bevist. Sådan er jeg som menneske," forklarer Brian Mathiasen. Livet som boksetræner går imidlertid videre. Den 30. november står han igen klar i ringhjørnet hos Allan Vester ved stævnet i Pandrup, hvor de i fællesskab skal forsøge at bringe den professionelle århusianske bokser frem mod nye store opgaver.