Et rørende bokse-eventyr!

Den århusianske boksetræner, Brian Mathiasen, har besøgt bokseklubben, Transfix Boxing Club Mombasa. Han har i flere år sendt brugt udstyr ned til dem. Ved hans besøg fik han nærmest heltemodtagelse
Artikel af Camilla Kjærgaard Olesen, fra Randers Amtsavis. Udgivet 2. November 2006.
Foto © Kim Haugaard
Boksetræneren Brian Mathiasen, der blandt andet har trænet de to professionelle randrusianske boksere Anita Christensen og Steffen Nielsen, mødte nærmest heltestatus, da han ankom til Kenya 16. oktober. De kenyanske bokseres store forbillede og glade giver stod nu foran dem i levende live.
    - Jeg var helt tom og vidste slet ikke, hvor jeg skulle stille mig, fortæller 41-årige Brian Mathiasen med et stirrende blik.
    Siden han fik kontakt med klubben gennem bokseren Evans Ashira Oure, har han sendt 400 kilo bokseudstyr og tøj ned til dem og brugt 6.200 kroner på at sende de otte papkasser til bokserne i Transfix Boxing Club Mombasa.
    Da der var modtagelsesreception for den store skaldede dansker, stod de 15 kenyanske boksere alle i Brian Mathiasens tøj. Han fortæller, hvordan en af bokserne råbte:
    - Coach, coach, jeg har en hel væg hjemme hos mig kun med billeder af dig.
    Så stor status har han opnået på grund af de mange ting, han for egen lomme har sendt ned til dem. Alene en T-shirt for dem koster en månedsløn, som normalt ligger på mellem 400 og 800 kroner, vel at mærke, hvis de arbejder seks dage om ugen.
    Derfor er Brian Mathiasen for kenyanerne lig med succes og et bedre liv.
    - Jeg havde frygtet det værste, men det var heldigvis, som jeg havde håbet. Træneren har ikke solgt de ting, jeg har sendt derned. Og han kunne få både frugt, en hal ko og bo i en luksusvilla for de T-shirts, jeg har givet dem, men det var ikke tilfældet, fortæller en hjemvendt Brian Mathiasen i træningslokalerne i Fitness.dk i Viby.
    På sin 10-dages rejse til de sydligere og varmere himmelstrøg fik han bekræftet, at hans udstyr virkelig har skabt glæde.
    - De havde to sæt boksehandsker uden polstring. De var fra den gang, hvor man puttede hø i for at beskytte hænderne. De var fuldstændig værdiløse, og hvis man bliver ramt i ansigtet af sådan en handske, får man en skade, siger den århusianske boksetræner, mens han rører ved sine knoer og beskriver, hvor elendige forholdene er for kenyanerne.

Dansker-respekt
Selv om de lever under meget sparsomme forhold og kun har en flise som boksering, havde de cirka 150-200 fremmødte gjort meget ud af at give Brian Mathiasen en god modtagelse.
    - De dansede deres stammedans for mig og spillede på fløjte og blikdåser med ris, beskriver Brian Mathiasen, mens han peger på billeder fra receptionen, der allerede er kommet op på væggen sammen med et hav af andre bokse-billeder og oplevelser.
    Med meget sigende øjne fortæller han om de overvældende indtryk, han fik på turen.
    Både glæderne og sorgerne.
    - Jeg var hjemme hos en af bokserne, den kun 16-årige Dennis Odhiambo. Det var en barsk oplevelse. Vi kørte ind i hans kvarter med mudder og lerlignende huse. Der var intet afløb nogle steder, og høns og geder gik imellem det hele. Det var fattigt. Han boede i et hus med forhæng mellem rummene. Intet privatliv. Sammen med sin 21-årige bror havde han et fem kvadratmeter værelse. Deres mor og far er døde, så de lever for broderens løn, der er på 16 kroner om ugen. I værelset var der kun en seng, og den sover hans storebror i. Dennis viste mig den sal, han sover på gulvet i sammen med 15 andre. Den var ikke større end en boksering. Da jeg kom tilbage til hotellet, fortalte jeg min kammerat, der var med på turen, om Dennis og hans fattige forhold. Da jeg viste ham billederne fra besøget, fik jeg en klump i halsen bare ved at sige hans navn, fortæller Brian Mathiasen med flakkende øjne, mens hans stemme knækker over.
    Han blev meget tæt knyttet til den 16-årige bokser, og at se hans glæde ved det danske visit var alle pengene værd.
    Brian Mathiasen brugte et pænt stykke over 20.000 kroner for at komme ned og besøge bokseklubben.

Unikke ting
- Jeg gav ham 10 blyanter med viskelæder i enden, en blyantspidser og noget papir. Den slags har han aldrig ejet før. Han fik også min kasket, og den blev han mere glad for, end jeg nogensinde ville blive. Jeg gav ham et backgammon magnetspil og et spil kort. Jeg kom til at holde meget af ham, og da jeg rejste, lagde jeg en pose med fem T-shirts og skrev et brev til ham. Jeg skrev, at han skal holde sig væk fra gaderne og det kriminelle miljø og blive til noget inden for boksningen, da han er meget talentfuld. Jeg vil følge med i hans resultater og lagde også det, der svarer til 80 kroner til ham. Det tjener hans bror på tre måneder ved at stå på et diskotek én gang om ugen, fortæller Brian Mathiasen med sløret øjne.
    Han hiver sin mobiltelefon frem og viser en sms, den unge knægt har sendt til ham. Kenyaneren takker ham af hele sit hjerte. Den store danskers besøg har været noget helt specielt.
    Og det var ikke det eneste, der var specielt. Den danske boksetræner registrerede, at de alle sammen gik rundt i hans aflagte sko, bukser og både nye og gamle T-shirts.
    - En af dem rendte rundt i min gamle oldboys fodbold-trøje i rød, hvor der står Mathiasen på ryggen, griner Brian Mathiasen.
    Han inviterede de 15 boksere ud på sit hotel efter endt træning med syv af dem. Her havde han i sandet tegnet en firkant med sine sko, og det var så bokseringen. Her kunne Mathiasen både lugte og se, at de havde de samme T-shirts på som dagen før.
    Da træningen var forbi, sad de alle sammen og drak et glas cola i hotellets reception.

Specielt udstyr
- Der var flere af dem, der aldrig havde fået en cola før. De havde kun set dem på reklamer. Jeg viste dem billeder fra mine boksere, og hvordan de træner. Jeg havde lavet en film med dem, hvor de sagde: "Hello Mombasa", og det klappede de alle sammen af. De så billeder af sne og istapper fra en vinter i Danmark, og mange af dem havde aldrig set sne før andet end på tegnefilm. Der sad 15 ansigter med åben mund. Jeg fortalte dem, at jeg gør det her med hjertet, og de skulle vide, at jeg ikke er millionær, siger den danske boksetræner.
    Det udstyr, han har sendt derned, er så unikt, at træneren i klubben, Samson Mtoni, låner det ud til de andre klubber. Og det glæder Brian Mathiasen.
    - Jeg har gjort rigtig mange mennesker glade, og det føler jeg mig godt tilpas med. De mange glade ansigter har været den største oplevelse, smiler Brian Mathiasen.
    Efter han er landet i Danmark igen, har han fået sat en sponsoraftale i stand med firmaet, Supervision Alarmteknik, der i fremtiden vil betale portoen på alle de ting, Brian Mathiasen sender til Kenya.
    Han lovede de kenyanske boksere, at han vil lave nye T-shirts til dem med deres eget klublogo.
    For at ære Mathiasen er de begyndt at bokse i rødt og hvidt i stedet for blåt og hvidt som tidligere.
    - Jeg håber, at jeg kan få en af forsendelserne til at passe med, at jeg selv er dernede ved ankomsten. Så kan jeg selv dele udstyret ud. Og det er helt sikkert, at jeg kommer tilbage til klubben inden længe, siger Brian Mathiasen.